Padel tennis regler
Bliv ekspert i padel tennis regler med denne guide, der dækker alt fra pointgivning og serveregler til korrekt returnering og skift af sider.

Padel tennis regler
Som du ved er padel er en super sjov sport, der kombinerer elementer fra tennis og squash. For at få et godt "flow" i spillet er det vigtigt at kende reglerne. På denne side gennemgår vi de vigtigste aspekter af reglerne, så du kan få et sjovt spil uden for mange diskussioner om hvad reglerne er.
Pointgivning
Lad os starte med, hvordan point tælles i padel. Hvis man ikke kender point reglerne i admindelig tennis kan dette måske være lidt forvirrende. Men bare rolig, det er egenlig ret simpelt når man først lære systemet at kende. Basically så gå point systemet fra 0 – 4, man kalder det bare noget andet:
- 0 point: "Love"
- 1 point: "15"
- 2 point: "30"
- 3 point: "40"
- 4 point: "Game" (Spil)
Når en spiller eller et hold får fire point, vinder de normalt runden, men det er kun, hvis de er to point foran deres modstander.
Her kommer "deuce" ind i billedet. Hvis begge spillere eller hold har vundet tre point hver, står stillingen 40-40. Det kalder vi "deuce". For at vinde fra "deuce", skal en spiller eller et hold vinde to point i træk. Det første point efter "deuce" kaldes "advantage". Hvis hold A vinder næste point, får de "advantage". Hvis de så vinder endnu et point, vinder de runden. Men hvis hold B vinder næste point, går stillingen tilbage til "deuce" igen, og vi starter forfra med at finde en vinder.
Så kort sagt:
- "Deuce" er når stillingen er 40-40.
- For at vinde skal man have to point mere end modstanderen.
- Først vinder man "advantage", og så skal man vinde endnu et point for at vinde runden.
Serveregler
Hvert point starter med en serve. Når du server i padel, skal du stå med begge fødder bag servelinjen og slå bolden underhånds. Bolden skal sendes diagonalt over nettet og lande i modtagerens serverude. Hvis første serve ikke er korrekt, får du en chance mere med en anden serve.
Her er de vigtigste regler for serven:
- Begynd bag linjen: Når du skal serve, skal du stå bag den bageste linje på din side af banen. Dine fødder må ikke røre linjen eller være indenfor banen, før du har ramt bolden.
- To forsøg: Du har to chancer for at lave en god serve. Hvis du mislykkes med den første, har du en ekstra chance.
- Underhåndsserve: I padel skal du serve underhånds. Det betyder, at du skal slå bolden under hoftehøjde. Du kan ikke kaste bolden højt op og slå den som i tennis.
- Kryds serve: Når du server, skal bolden lande i modstanderens diagonale serverude. Hvis du står i venstre side, skal bolden lande i højre side på modstanderens bane og omvendt.
- Bande-regel: Når du server, må bolden gerne ramme jorden i serveruden og derefter ramme sidevæggen. Det tæller stadig som en god serve, så længe den først rammer jorden i modstanderens serverude.
- Linje er ude: Hvis bolden rammer serverudens linje, er det en fejlserve. Bolden skal lande inde i serveruden uden at røre linjen.
- Skift af serven: Serven skifter efter hvert spil(4 point), roterer mellem alle fire spillere i en fast rækkefølge, og starter hos det andet hold efter hvert sæt.
Sådan ser det ud:
- Stå bag baglinjen og slå underhåndsserve.
- Bolden skal lande i modstanderens diagonale serverude.
- Du har to forsøg på at lave en god serve.
Fejl i Serven
En serve er en fejl, hvis:
- Du overtræder servereglerne.
- Du ikke rammer bolden ved forsøget.
- Bolden hopper udenfor modtagerens serverude.
- Bolden rammer dig eller din makker.
- Bolden rammer nettet og lander uden for modtagerens serverude.
Hvis en serve er en "let" (dvs. bolden rammer nettet og lander korrekt), gentages serven.
Returnering af Serve
Når du modtager en serve, skal du lade bolden hoppe én gang i din serverude, før du returnerer den. Du kan stå hvor som helst på din side af banen, men du skal returnere bolden før den hopper anden gang. Hvis bolden rammer dig eller dit bat, før den hopper, får serveren pointet.
Skift af Sider
For at holde spillet retfærdigt skifter man side efter hvert første, tredje og efterfølgende ulige spil i sættet. Under en "tie-break" skifter I side efter hver sjette point.
Bolden i Spil
I padel er bolden er i spil fra det øjeblik, du laver en korrekt serve, indtil pointet er vundet, tabt, eller en "let" kaldes. Bolden kan ramme enhver del af banen, inklusive væggene og metalhegnet, så længe den først har ramt jorden på modstanderens banehalvdel. Du kan returnere bolden direkte eller du kan bruge væggene på din egen banehalvdel.
Tab af Point
Et hold taber et point, hvis:
- En spiller, deres bat, eller noget de bærer rører nettet, netstolperne, eller modstanderens banehalvdel.
- Bolden hopper to gange, før den returneres.
- Bolden går ud af banen uden at hoppe i modstanderens banehalvdel.
- Bolden rammer en spiller eller deres udstyr efter at være returneret af modstanderen.
- En spiller rammer bolden to gange i samme slag (dobbelt slag).
- En spiller server to på hinanden følgende fejl.
Ofte stillede spørgsmål
Vi har samlet svarene på nogen af de oftest stillede spørgsmål nedenfor
Point tælles i padel tennis på samme måde som i tennis: "15", "30", "40" og "game". Ved "deuce" skal et par vinde to på hinanden følgende point for at vinde spillet. Et sæt vindes ved 6 spil med mindst 2 spils forskel, ellers spilles en "tie-break".
Serveren skal stå bag servelinjen og slå bolden underhånds, så den lander diagonalt i modtagerens serverude. Fejl i serven opstår, hvis bolden ikke lander korrekt, eller hvis serveren overtræder servereglerne.
En "let" opstår, når bolden rammer nettet, men stadig lander korrekt i modtagerens serverude. I dette tilfælde gentages serven.
Hvornår skifter spillerne side under en kamp?
Ja, i padel tennis reglerne står der at spillerne må forlade banen for at spille bolden, hvis banen opfylder de etablerede sikkerhedsområder og adgangspunkter.